Historien kort fortalt.
Vores nabo mod syd er i virkeligheden mange lande der slået sammen til en forbundstat. De har hver deres historie og så har de ind imellem også en fælles historie. Men netop det, at der er så stor forskel på det nordlige- og det sydlige Tyskland,
med specielle karaktertræk og kulturel baggrund gør landet til et turistland man ikke kan komme uden om. Det er jo også sådan de fleste kender Tyskland, noget man skal igennem for at komme ned til sol og varme. Men det er faktisk en måde at snyde sig selv på, hvis man ikke tager et par oplevelser under vejs. Tyskland har været samlet flere gange efter romertiden. Det er ikke fordi romerne kom længere end til Donau og Rhinen, det sørgede germanerne for. Men med Romerrigets fald blev der ligesom sat skub i udvikligen. De frankiske konger blev en magtfaktor og der blev i middelalderen dannet et Tysk-Romersk Rige og navnet ”Cæsar” blev til titlen Kejser. Siden kom Habsburgerne til magten og under Napoleonskrigene kæmpede de forskellige fysters mod revolutionens general. Tyskland kom styrket ud af disse krige og med Preussiske Bismarck ved det politiske ror, blev Stortyskland en realitet. Krige med Frankrig og såmænd også med Damnark, forstærkede kun forholdet internt i Tyskland og det hele fald til jorden med 1. verdenskrig. Et forarmet Tyskland, med stor gæld til Frankrig i krigsskadeerstatning, kunne ikke klare depressionen i 30erne. Det var hårde tider for det meste af den vestlige verden, men værst har det været i Tyskland, hvor det var for nemt for nazisterne at komme til magten. 2. verdenskrig blev den største tragedie i forrige århunderedes Europahistorie, og ikke mindst Tyskland fik at føle krigens rædsler. Efter næsten 50 år var landet delt i et Vest- og Østtyskland, som desværre gik hver sin vej. Men med ”murens fald” er Tyskland igen et stor land, der dog har fundet en anden plads i samarbjede og politisk enighed med resten af Europa.
Se mere
Skjul
Gastronomi
Tyskland er andet end pølser, kogte som stegte. Men det er da rigtigt at det er en stor national ret og den spises over hele landet, ikke mindst fra gadens ”Schnell Imbiss” (fast food). Så er der mere ramasjang i Bierstubenerne.
Øl er og bliver et varemærke for tysk ”Gemütlichkeit”. Men her er forskel på drikkevaner. I Bayern drikkes der af store krus, så enten skal man drikke nogenlunde hurtigt eller også blive øllet lidt dovent. Det undgår man i de mere nordlige egne, hvor man får et lille glas af gangen.
Se mere
Skjul
Transport
Er det en nyhed at Tyskland har et udemærket motorvejssystem, og så er det ovenikøbet gratis hele vejen. Vær opmærksom på at en kø på motorvejen kan tage længere tid end vi er vant til.
Medbring altid ekstra vand, frugt og lidt chokolade til holde humøret oppe med. Prøv at undgå disse ”Stau” ved at køre på tider hvor der ikke er myldretrafik.
Se mere
Skjul
OBS!!! Miljømærkater i Tyskland
Flere tyske (Berlin, Hannover, Köln, Stuttgart, München, Augsburg, Düsseldorf, Frankfurt am Main) byer har indført miljøzoner, hvor køretøjer kun må køre ind, hvis de opfylder bestemte forureningskrav og er i besiddelse af en miljømærkat, en såkaldt "Umweltplakette" eller "Feinstaubplakette" i farverne grøn,
gul eller rød. Reglen gælder for alle, også turister, og det kan koste en bøde på 40 Euro at køre uden mærkat.
Miljømærkaterne fås i grøn, gul og rød, og hver farve angiver niveauet for køretøjets miljøbelastning ud fra Euronormen. Grøn miljømærkat får den mest miljøvenlige kategori med EU-udstødningsnorm IV, V eller VI.
Gul miljømærkat får køretøjer, der opfylder kravene til EU-udstødningsnorm III. Rød miljømærkat får køretøjer, der opfylder kravene til EU-udstødningsnorm II.
I Tyskland kan miljømærkaten købes hos autoriserede værksteder og bilsynssteder. Det anbefales dog at anskaffe mærkaten, inden man begiver sig i bil til Tyskland, da de tyske værksteder kan have problemer med at tyde og forstå de danske indregistreringspapirer.
I Danmark kan miljømærkaterne købes hos Applus Bilsyn
Se Mere
Skjul
Vælg område Bayern Brandenburg Sachsen Rheinland Pfalz/Mosel
|
|




|
|
|