Land: Spanien Område: Pyrenæerne By: Cardona
Vilar Rural ligger formidabelt smukt i landlige og bjergrige omgivelser og med områdets store seværdighed den imponerende borg El Castell de Cardona, som kulisse. Allerede når De kommer til stedet kan De mærke den klare rene bjergluft, som ligefrem indbyder til en god vandre- eller cykeltur. Der er både afmærkede vandrestier og mulighed for cykeludlejning på stedet. Vilar Rural er et nybygget ferie-sted, men da det er opført i bl.a. gamle natursten, falder byggeriet pænt ind i landskabet. Værelserne fremstår naturligvis også nye og flotte. For børnene er der en pool (overdækket om vinteren), børnelegerum, legeplads, og der er mulighed for at være med til at fodre stedets egne gæs og geder. Fra receptionen sælges egnens lokale fødevarer. Har De ikke mulighed for at tage en hel uge på stedet, kan et par nætter også varmt anbefales. Alene udsigten fra restauranten er hele besøget værd. Prisen er inkl. morgenmad. BEMÆRK: Prisen du får på din bekræftelse er ved 2 personer. Evt. voksne og/eller børn i ekstraseng vil blive tillagt prisen efterfølgende.
|
|
|