|
Energiomkostninger
Energiomkostninger er stort set afskaffet hos DANSK FRI FERIE. Energiomkostninger skal kun betales på nogle enkelte feriesteder. Det nøjagtige beløb er angivet ved ferieboligens beskrivelse.
Kurskat/Turistskat
I nogle ferieområder opkræves en lokal turistskat, der går til vedligeholdelse af området. Kurskat/turistskat opkræves på stedet. Gebyret ligger typisk på kr. 3-10,- pr. voksen pr. nat. Da kurskat/turistskat er relativt små beløb, fremgår de ikke af prisskemaet eller ferieboligens beskrivelse. De kan få beløbet oplyst ved at ringe til DANSK FRI FERIE. Såfremt kurskat/turistskat skal betales, vil det fremgå af Deres bekræftelse og lejebevis.
Depositum på feriestedet
I de fleste tilfælde vil De blive bedt om at lægge et depositum ved ankomsten. Dette depositum vil blive tilbagebetalt, når De forlader ferieboligen/campingpladsen eller eftersendes. Depositum andrager typisk det, der svarer til kr. 1.000 - 2.000,- i lokal valuta. Depositum behøver De ofte ikke at betale kontant, hvis De i stedet for lader feriestedet tage et aftryk af Deres kreditkort. Dette aftryk vil De få tilbageleveret ved afrejsen fra feriemålet.
|