|

Pas til børn
På denne side kan du læse nærmere om, hvordan du skal forholde dig, hvis du eller dit barn er under 18 år og skal ud at rejse. Efter 1. oktober 2004 kan børn ikke længere optages i forældres eller andre voksnes pas. Børn skal istedet have deres eget pas.
Overblik over lande der kræver børnepas
Rigspolitiet har i samarbejde med Udenrigsministeriet foretaget en rundringning til ambassaderne med henblik på at skabe overblik over det nuværende behov for børnepas ved rejser til en række lande. Hvis et barn er optaget i et pas før den 1. oktober 2004, kan barnet stadig rejse sammen med passets ejer, men kun til og fra de lande, der stadig accepterer indrejse af børn uden eget pas.Hvis du ikke er sikker på, om et land vil acceptere, at dit barn er optaget i dit eller en andens pas, kan du få et overblik her. Ellers bør du kontakte det pågældende lands ambassade eller konsulat inden afrejsen.

* Myndighederne accepterer som udgangspunkt de i Danmark gældende regler
Hvis du ikke er sikker på, om et land vil acceptere, at dit barn er optaget i dit eller en andens pas, bør du kontakte det pågældende lands ambassade eller konsulat inden afrejsen.
Opmærksomheden henledes på, at børn efter pasbekendtgørelsen under alle omstændigheder skal have eget pas, når de fylder 15 år. Dette gælder selvom barnet er optaget i et pas, der er gyldigt efter barnet er fyldt 15 år.
|