|

Go4Camp Premium
Mange af vore gæster har efterspurgt et campingprodukt hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten, prisen stadig er rimelig, og indretningen er foretaget med en typisk dansk familie i baghovedet. Indtil 2005 har DANSK FRI FERIE haft dette teltprodukt under navnet "SunCamp". Nu opgraderer vi alle vore telte til markedets højeste standard og introducerer luksusmobilhomes, med alt hvad en moderne familie ønsker sig i form af bl.a. aircondition, kaffemaskine, mikroovn og stor terrasse. I den forbindelse skifter produktet navn til Go4Camp. Go4Camp finder De på 7 af de bedste campingpladser i Italien og 6 af de bedste i Kroatien. På alle disse pladser vil der være danske værter i højsæsonen, som bl.a. arrangeret velkomstmøde og Rasmus Klump-Klub for børnene.
Premium mobilhomes er alle "spritnye" til sæsonnen 2006, og indeholder alt hvad feriehjertet kan begære, herunder mikroovn, kaffemaskine og ikke mindst aircondition. Der findes et dejligt sovevær. m. dbl.seng samt endnu 1 vær. m. 3 sovepladser, hvor den ene er en nedklappelig køjeplads, desuden kan sofaen i opholdsstuen laves om til en soveplads. Der er også mulighed for at nyde ferien udendørs på forpladsen eller den store terrasse med 2 liggestole, 1 solseng, 1 parasol og havemøbler.
Max 6 pers

Premium Luksustelte med udstyret helt i top. Termokande og vinglas er bare noget af det ekstra udstyr, Go4Camp tilbyder. I bunden af alle teltene er der en speciel tyk gummidug, der gør det ekstra nemt at holde teltet rent - De er jo på ferie. I sovekabinerne står der rigtige senge med gode madrasser. Forteltet er udstyret med et velfungerende campingkøkken med køleskab, gasblus samt alt det køkkengrej en typisk, dansk familie har brug for af potter, pander og spiseredskaber. Der er elektrisk lys i alle teltene. Der er også mulighed for at nyde ferien udendørs med 2 liggestole, 1 solseng, 1 parasol og havemøbler.
Max. 4-6 pers

Slutrengøring foretages af lejer. Sengelinned, håndklæder, tæpper/dyner og puder medbringes i telte, mens kun sengelinned og håndklæder medbringes i mobilhomes. Babyseng og høj stol bestilles hjemmefra, men betales på stedet med EUR 3/nat (ca. 23,- kr).
|