|
Ønsker:
Bemærk at feriemålsønsker kun opfyldes såfremt det er muligt. Der kan ikke gives garantier på ønsker.
Tyveri:
Det er vigtigt at anmelde et evt. tyveri til det lokale politi og huske at få politirapporten med hjem til Deres forsikringsselskab. Ikke aflåste og synlige ting dækkes sjældent, så tænk på dette, når De forlader bolig eller bil.
Kreditkort:
De kan efterhånden bruge kreditkort De fleste steder i Europa (Østrig dog kun få steder). Skulle De miste Deres kreditkort kan De ringe til PBS"s 24-timers kundeservice og få spærret kortene på: Dankort/ VISA, tlf: 44 89 29 29, Eurocard/ Mastercard, tlf: 44 89 27 50
Afrejse:
Afrejse fra Deres lejede feriebolig skal normalt ske inden kl. 10.00. Det nøjagtige tidspunkt for Deres feriebolig fremgår af Deres lejebevis.
Almen sikkerhed:
· Udvis samme forsigtighed i udlandet, som når De er der hjemme. · Forbered Dem hjemmefra på den nye kultur. · Vær opmærksom på at børn i nye omgivelser ofte er mindre forsigtige end voksne. · Hold øje med Deres ejendele. · Brug en pengekat og benyt feriestedets deponeringsmuligheder til Deres værdier.
Swimmingpools i udlandet:
Der hører swimmingpool til mange af DANSK FRI FERIE´s ferieboliger, vær opmærksom på, at disse kan være lukkede i siesta-tiden (typisk mellem kl. 13-15) samt sent på aftenen. Desuden kan De ikke påregne, at der altid er vand i poolen udenfor sæsonen, (juni-september). På mange feriesteder i Italien skal De have badehætte på når De benytter poolen og i Frankrig kan det være forbudt at bade i shorts, så her skal der benyttes badebukser. Der skal ofte betales et gebyr for solstole ved poolen og på stranden.
Swimmingpoolen:
· Efterlad ikke Deres børn uden opsyn i swimmingpoolen. · Orienter Dem om vanddybde og dybdeforskelle i swimmingpoolen inden børnene går i.
Stranden:
· Hold øje med advarselsflagene på stranden, find ud af hvad de forskellige flag betyder og respektér dem. · Bad ikke alene eller om natten. · Orientér Dem om forskelle i dybde og strøm, ebbe og flod, og hold øje med børn der leger i vandkanten.
|