|

Soleklart
Feriebrune vil vi alle gerne være, men husk på at solen sydpå har en intensitet, der kan overraske enhver dansker. Det er derfor uhyre vigtigt at bruge solcreme i ferien. Begynd altid med en høj solfaktor. Derved undgås ærgerlige feriedage med forbrændinger. Efterhånden som huden har vænnet sig til solen, kan De skifte til en solcreme med lavere solfaktor. Husk at børns hud er mere sart end de voksnes og dermed mere sårbar overfor solen. Begynd altid med at smøre barnet grundigt ind i minimum solfaktor 15 og gå derefter gradvis nedefter til eks. solfaktor 8. Glem ikke udsatte steder som næse, ører, nakke, skuldre og tæer. Find evt. solbeskyttende tøj på www.solbeskyttelse.dk, hvis De vil være på den sikre side.
8 soleklare råd i solen:
- Undgå solen midt på dagen. - Hold siesta i skyggen ligesom lokalbefolkningen. - Husk på at sand og vand reflekterer solens stråler. - Børn bør ikke opholde sig i direkte sol. - Beskyt børn med en T-shirt og en kasket/bøllehat. - Sørg for et skyggested f.eks. ved hjælp af en parasol. - Drik masser af vand og sørg for at børnene gør det samme. - Husk solcreme, husk solcreme og husk solcreme!
|